Kom og hør om seneste ændringer og nyheder i FLIS

FLIS er blevet opdateret og har lanceret version 6.4, hvor der er sket både større og mindre ændringer fra forrige release. Disse forbedringer er ikke kun sket ét sted, men over flere områder inden for FLIS.

Hos Dagtilbud er der blevet tilføjet mere data fra 2021 og frem, og hos Borgere er det nu muligt at se, hvilke kommuner borgerne flytter fra og til, samt hvem der er forældremyndighedsindehaver for børn under 18 år. I området Skole er det nu blevet muligt at se elevernes fravær, fordelt på fraværstyper, og hos Voksne handikappede er der nu blevet indsat start- og slutdato for ydelser for at fremtidssikre dette område.

Dette er dog kun nogle enkelte eksempler på, hvad FLIS nye release indeholder indenfor disse emner. Hvis du er interesseret i at vide mere, vil der blive afholdt webinarer om hvert af de 4 områder: Dagtilbud, Borger, Skole og Voksne handikappede. Hvert webinar vil præsentere nyheder og ændringer, der er kommet i den nye release, under webinarets emne. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan disse 4 områder er blevet forbedret, kan du tilmelde dig ved at klikke på de nedenstående links eller på KOMBITs hjemmeside.

Release 6.4 indeholder en række forbedringer
I FLIS release 6.4 er det ikke kun ovenstående emner, der er blevet forbedret, men også området for Ældre og Nøgletal har fået nogle opdateringer. Her er en kort gennemgang over nogle af de forbedringer der er sket under de forskellige områder i FLIS.

  • Dagtilbud er blevet forbedret til nu at kun at tage de nyeste oplysninger pr. Derudover er Dagtilbuds- og personaleområdet blevet sammenkoblet, og så er der blevet tilføjet data fra KMDi1, og også data fra 2021 og.
  • Området Skole kan nu håndtere flere typer fravær, og indeholder nu også registrering af halvdagsfravær. Ved systemskifte manglede der skoledata for enkelte år, for bl.a. Herlev og Odder. Disse ’huller’ er nu lukket, og data er komplette. Styrelsen for IT og Læring har ændret deres definitioner for opgørelse af karaktergennemsnit ved 9. klasse afgangsprøve. Alle forslag til standardrapporter i skoledokumentationen på eflis.dk er derfor ændret, så de følger de nye definitioner.
  • Området Borgere er blevet udvidet til vise en borgers tidligere og fremtidige adresse for en måned. Herudover er det muligt at se, hvem der er forældremyndighedsindehaver for børn under 18 år.
  • Under Udsatte børn og unge vil det nu vil blive vist, om sagen er en følsom sag.
  • I tabellen for Voksne handicappede er der nu blevet indført start- og slutdatoer.
  • Ældre området er blevet gjort mere simpelt for at skabe et bedre fokus. Man kan nu også se oplysninger om hjemmesygeplejebesøg, antallet af plejeboliger, og data om antallet af boligpladser i en kommune.
  • Området Nøgletal er også blevet gjort mere simpelt. Det er blevet gjort, så der i fremtiden kan blive lagt større fokus på det, som skaber værdi for områderne, og dette kan lede til, at der er mere plads til komplekse udregninger.
 

Kontakt

Chefkonsulent / Kommunikation
2224 0629